De fleste, både store som små, stifter på et eller andet tidspunkt i livet bekendtskab med trampoliner og de sjove lege, de kan bringe med sig. Her kan du blive klogere på, hvordan trampolinerne egentligt blev til.

Trampolinen er fra USA

Selvom den mest kendte form for trampolin i Danmark er den store, runde havetrampolin med den blå dug omkring sig, er der langt fra denne model og den første trampolin. Trampolinen blev oprindeligt opfundet af to amerikanske gymnaster, nemlig George Nissen og Larry Griswold. Det gjorde de i 1930. Nissen var gymnast på universitetet i Iowa og Griswold var hans træner på skolen.

Måske tænker du, at trampolinen så ud, som dem du kender i dag? Det er dog langt fra sandheden. Faktisk blev denne første trampolins hoppeflade fremstillet af de gummislanger, som du finder på indersiden af dæk til biler og cykler. De blev spændt ud mellem stykker af metalrester, og så hoppede Nissen derpå. Egentligt var ideen med trampolinen slet ikke at hoppe, men at lære gymnaster at holde balancen bedre og øve akrobatiske kunstner. Snart lavede de en model, der kunne tages med på farten, og det var lige hvad de to opfindere gjorde. Således spredtes ordet om denne nye motions- og træningsform.

Anden verdenskrig

Da 2. Verdenskrig meldte sin ankomst, brugte den amerikanske flåde Nissen og Griswolds opfindelse til at træne sine piloter. Nissen har inden da rejst rundt i USA med sine sammenklappelige trampoliner, begynder folk at få øjnene op for hans opfindelse – Også militæret. Trampolinen bruges til at træne piloternes sanser og de bevægelser, de kan risikere at skulle udføre i luften, hvis deres fly skulle risikere at blive skudt ned i krigen. Trampolinerne var også et træningsværktøj til at træne muskulaturen og bevægeligheden.

Trampoliner var oprindeligt tiltænkt gymnaster og soldater, men efter 2. Verdenskrig og op gennem 1950’erne. Dengang havde man ikke råd til en trampolin i private hjem, så børn kunne komme og hoppe i udendørs hoppecentre. Disse blev blandt andet placeret foran tankstationer og i parker, hvor de hjemmelavede trampoliner blev sat op til stor fornøjelse for områdets store og små. Den første officielle trampolinpark åbnede i 1960.

Nissen og Griswold bemærkede succesen og stiftede virksomheden Griswold-Nissen Trampoline and Tumbling-company.

Trampoliner i OL og hos NASA

Med trampolinernes store popularitet, var det også bare et spørgsmål om tid, før det blev til en reel sportsgren. Under OL i Sydney i 2000 gjorde trampolinspring sin første officielle debut som anerkendt sportsgren ved De Olympiske Lege. Trampolinerne er stadigvæk med på programmet den dag i dag. Særligt ved OL i Beijing i 2008 og Rio i 2016 fyldte trampolinspring meget og den forunderlige sport vækker megen opsigt fordi den er så anderledes.